Design og håndværk går op i en højere enhed

InBetween® er den lette vej til en individuel indretningsløsning. Serien består af basismoduler med uendelige kombinationsmuligheder. Derfor kan man på en enkel måde sammensætte en individuel receptionsskranke, disk eller køkkenløsning.

Konceptet kombinerer Morsø Specialinventars håndværksmæssige ekspertise med et strømlinet og imødekommende nordisk design af Monica Ritterband. På den måde er InBetween® et krydsfelt mellem unik formgivning og gedigen udførelse.

Fra skranken hos advokatfirmaet over disken i tøjbutikken til tekøkkenet på kontoret. InBetween® passer ind hvor som helst – og byder velkommen, netop dér hvor man mødes i hverdagen.


 


Monica Ritterband, født 1955, er internationalt anerkendt som en af Danmarks fremmeste og mest alsidige designere. Hun arbejder både med kunst og industrielt design.